LED-pærer til alle boligens lamper
LED-pærer er fremtidens energiøkonomiske lyskilde. De lyser ved hjælp af små lysdioder, hvorfor du har mulighed for at sætte LED-belysning op på steder, hvor det ellers ikke ville være muligt. Se vores store udvalg i LED-pærer her, bestil i dag og glæd dig til en meget lavere elregning.
Værd at vide om LED pærer
I forhold til traditionelle glødepærer og halogenpærer anvender LED-pærer væsentlig mindre strøm. Af samme grund afgiver de væsentlig mindre varme til omgivelserne. Det betyder, at du kan anvende LED-pærer på steder, hvor du ikke har mulighed for at opsætte traditionelle pærer. Samtidig får du et mere ensartet lys og en meget længere levetid på dine pærer.
Derfor skal du bestille LED-pærer på LavprisEL.dk:
- Stort udvalg af LED-pærer til alle former for belysningsformål
- Let at finde de rigtige LED-pærer til alle dine lamper i boligen
- Lavere strømforbrug og længere levetid giver bedre driftsøkonomi
- Altid kompetent hjælp fra vores faguddannede kundemedarbejdere
Hvad er LED-pærer?
LED-pærer lyser ved hjælp af en eller flere lysdioder, der er monteret som lyskilde i pæren. Derfor kaldes LED-pærer også nogle gange for diodepærer.
Lysmængden fra LED-pærer angives i lumen
LED-pærerne bruger meget mindre strøm for at skabe den samme mængde lys som en tilsvarende gløde- eller halogenpære. Så den almindelige måde at angive lysmængden på ved hjælp af Watt-værdien på pæren, kan ikke anvendes, når du skal vælge LED-pærer.
I stedet anvendes værdien Lumen, der angiver lydmængden som et tal. Jo højere lumenværdi, jo kraftigere lyser LED-pæren. En lumenværdi på mellem 200 og 300 svarer til en 25 Watts glødepære og en lumenværdi på 700-1000 svarer til lysmængden fra en gammeldags 75 watts glødepære.
Vælg den rigtige farvetone på din LED-pære
En anden ting, du skal vænne dig til, når du vælger LED-pærer, er valg af den rigtige farvetone på LED-lyset. Her anvendes den såkaldte Kelvin-skala, som angiver lysets farvetemperatur. Jo højere Kelvin-værdi, jo mere hvidt/blåligt bliver lyset.
Skal du have en belysning, der minder om en klassik glødepære med et lidt gyldent-orange skær, skal du vælge en LED-pære med en kelvintemperatur på mellem 3000 og 4000. Det giver en hyggelig belysning, der også kaldes for varm hvid.
Vil du have et mere farveægte, dagslysagtigt lys, skal du vælge en LED-pære med en kelvintemperatur på mellem på mellem 5000 og 7000 K. Det giver et mere ”klinisk” lys, der også kaldes for koldt hvidt. Det egner sig især godt til steder, hvor det er vigtigt, at du kan se tingene tydeligt og farveægte. F.eks. over dit arbejdsbord. Eller over køkkenbordet, så du nemmere kan spotte råd og andre tegn på, at dine fødevarer er fordærvede.
Kan LED-pærer bruges i alle lamper?
Moderne LED-pærer fås i mange forskellige udformninger og med mange forskellige sokkeltyper. Derfor kan LED-pærer anvendes i stort set alle lampetyper, bare du kan få dem med en sokkel, der passer til lyskilden i lampen.
Typisk er selve LED-pæren udformet, så de minder om den pæretype, LED-pæren skal erstatte. Således kan du få glødelampeudformede LED-pærer, der ligner traditionelle pærer på en prik.
For at finde den rigtige pære til dit lampested, kan du med fordel begrænse visningen i produktoversigten herover, så den kun viser LED-pærer med den type sokkel, der anvendes i lampen.
Du kan dog også få LED-pærer, der er udformet, så de udnytter LED-pærens lille størrelse. F.eks. som LED-strips eller LED-bånd. Her sidder der en række LED-dioder på et smalt bånd, der så kan klæbes op der, hvor der er brug for lys. Det gør det muligt at skabe belysning med LED-pærer på steder, hvor der ellers ikke er plads til traditionelle pærer, eller hvor disse ville være for varme.
Tilsvarende findes der andre specieldesignede LED-pærer, der gør det muligt at sætte belysning op steder, hvor det før var farligt eller besværligt. F.eks. kan du købe særlige LED-indbygningsspots, der kan sættes op på steder, hvor afstandskravene til brandbare materialer ikke kan overholdes for halogenspots.
Kan LED-pærer lysdæmpes?
Ønsker du at skifte til LED-belysning i et lampested eller en lyskilde, der er lysdæmpet, skal du være opmærksom på, at LED-pærer kræver en særlig lysdæmper.
Ved at begrænse visningen i produktoversigten, til kun at vise LED-pærer der kan lysdæmpes, sikrer du, at du får valgt den rigtige LED-pære til dit lysdæmpede lampested.
Hvorfor blinker LED-pærer?
Blinker den valgte LED-pære, når du sætter den i lampen, selv om du har valgt en dæmpbar LED-pære, skyldes det oftest, at den anvendte lysdæmper ikke kan håndtere LED-teknologi. Altså skal lysdæmperen skiftes i kontakten eller hvor den nu er placeret. Se vores udvalg af LED-lysdæmpere her.
Bestil LED-pærer hos LavprisEl.dk
Som du kan se, har vi et stort og bredt udvalg af både traditionelle og dæmpbare LED-pærer til alle fatningstyper. Bestiller du i dag, kan du glæde dig til at opnå en umiddelbart besparelse på elregningen i løbet af ganske få dage. Så jo før du får bestilt, jo hurtigere falder dine eludgifter.