Udskift dit almindelige lysstofrør til LED, og spar penge
Hvorfor skifte et almindeligt lysstofrør til LED?
Selvom gamle lysstofrør ofte er billige i indkøb, holder de sjældent længe, og samtidig belaster de miljøet, når de bortskaffes. Lysstofrør indeholder blandt andet kviksølv, som er skadeligt for miljøet og for din egen sundhed. Af samme årsag skal de blive afleveret på genbrugsstationen, når du skal skille dig af med dem.
Herudover er et lysstofrør bestemt ikke billigt i drift. Det har et højt forbrug af elektricitet, og selvom de er blevet bedre med tiden, så er der altså mange penge at spare, hvis du eksempelvis skifter et almindeligt lysstofrør til et LED-drevet lysarmatur. LED-pærer er langt billigere i drift, og så holder de i længere tid end et almindeligt lysstofrør.
LED er dit bedste alternativ til almindelige lysstofrør
Fakta
3 gode grunde til at udskifte dit gamle lysstofrør med LED
- LED er langt billigere i drift end traditionelle lysstofrør
- LED skåner miljøet for unødvendig belastning
- LED er en langtidsholdbar løsning
Undersøger du markedet for alternativer til almindelige lysstofrør, vil der kun dukke ét logisk valg op – at skifte det gamle lysstofrør til LED-belysning. De seneste år er LED-belysning nemlig blevet mere og mere populært, og i dag er det faktisk den mest solgte belysningsform. Det er der god grund til, da LED i dag giver mindst lige så godt lys som de traditionelle lysstofrør.
Sådan har det dog ikke altid været. Før i tiden var LED kendt for ikke at give et lige så godt lys som almindelige glødepærer og lysstofrør. Teknologien er dog blevet forbedret de seneste år, og i dag er det muligt at få LED-lys i høj kvalitet med fremragende farvegengivelse, som giver et optimalt lys.
Samtidig er levetiden på LED langt længere end på ældre lysstofrør, ligesom prisen også er faldet markant. LED er således et fornuftigt og konkurrencedygtigt alternativ til klassiske lysstofrør, hvis du ønsker at skåne miljøet og samtidig spare penge på din elregning, uden at gå på kompromis med kvaliteten af lyset.
Sådan udskifter du et lysstofrør til LED
Hvis du vil have den lette løsning, kan du med fordel vælge at beholde de gamle armaturer til lysstofrør og udskifte dem med LED. Det er en forholdsvist simpel sag, hvis du i forvejen har et armatur med konventionel forkobling/ballast (EM). Hvis du er i tvivl, kan du kende det på, at lysrøret flimrer ved opstart, ligesom der skal være placeret en glimtænder på armaturet.
Trin-for-trin-guide: Sådan udskifter du lysstofrør til LED
- Start med at slukke for strømmen via hovedafbryderen i el-målerskabet
- Drej det gamle lysstofrør en kvart omgang, så du kan fjerne det fra armaturet
- Fjern den gamle glimtænder og udskift den med en nyere model, som er beregnet til LED
- Sæt det nye LED-lysrør i armaturet, og drej det en kvart omgang, indtil det sidder fast
Hvis du er usikker på, om du udfører trinnene korrekt, er det en god idé at kontakte en autoriseret el-installatør, som kan udskifte det gamle lysstofrør til LED for dig.
Du kan også vælge et LED-armatur
Et alternativ til at skifte lysstofrøret med LED kan være at opsætte nye LED-armaturer. Det er typisk en mere diskret og æstetisk løsning, da de ikke fylder ret meget. De er nemme at arbejde med, og så medfølger der ofte kabler, som du kan serieforbinde, så du har brug for færre lampeudtag i loftet.
LED-armaturer er sjældent lige så tunge som klassiske armaturer til lysstofrør. Derfor har de også mindre opsætningsbeslag, så de kan monteres direkte på loftet. Efterfølgende klikker du blot LED-armaturet op i beslagene. Det er en nem og bekvem løsning, som du kan gøre langt mere diskret end traditionelle armaturer til lysstofrør.
