Udendørs plafond i robuste materialer og spækket med justerbare funktioner
Venus-plafonden fra danske Green:ID har et godt og energibesparende LED lys pakket ind i robuste materialer og med flere justerbare funktioner.
Lampen har en IP-tæthedsklasse på 65, hvilket gør den velegnet til udendørs brug. Du vælger desuden selv om du vil bruge plafonden som en udendørs loft- eller væglampe, da den kan monteres på begge måder.
Venus findes både i denne version med dæmp, samt i en standard version uden dæmp og i farverne hvid, grå eller sort.
Godt lys med flere justerbare funktioner
Plafondens lys har en "god farvegengivelse" med en RA-værdi på 80%, hvilket betyder at den gengiver farverne i dine omgivelser 80% af hvad ægte sollys ville. Dette er rigeligt til brug i hjemmet samt til de fleste slags professionel brug.
Lyset kan ydereligere justeres til at lyse i 3 forskellige farvetemperaturer; 3000-, 4000- eller 6000 kelvin (varmhvidt- neutral hvidt- eller kold hvidt lys). Du vælger lysfarven inden du monterer lampen på dens bagside.
Lyset kan til denne model dæmpes i 3 trin; 100% -20% -0%.
Energibesparende lys
Du får yderligere et energisparende lys, der giver besparelser på op til 90% sammenlignet med konventionelle CFL/PL armaturer. Levetiden for lyset er 54000 timer.