Shelly Pro RGBWW PM er en WiFi-styret 5-kanals styring til 12/24V LED-bånd med effektmåling. Med de fem kanaler, kan enheden styre RGB, RGBW, RGBWW, CCT/TW (Tunable White) eller fem hvide LED-bånd, hvilket nemt bestemmes i enhedens indstillinger og som gør det nemt at tilpasse belysningen præcis som du ønsker.
Enheden er designet til installation i gruppetavlen og har desuden fem fuldt programmerbare indgange, hvilket gør det muligt at bruge enheden som et inputmodul til erstatning af ældre svagstrøminstallationer.
Farveprofiler:
• RGB + CCT/TW (standard)
• CCT/TW x 2
• RGB + 2 x hvidt lys
• 5 x hvidt lys
Shelly Pro RGBWW PM har mange indbyggede funktioner. Den skal forsynes af en almindelig 12 eller 24V LED-driver og den måler automatisk effektforbrug på hver kanal, som kan overvåges gennem Shelly Smart Control app. Den kan belastes som følgende:
• 12V: 60W per kanal (maks 192W total belastning)
• 24V: 120W per kanal (maks 384W total belastning)
Shelly Pro RGBWW har mange indbyggede funktioner:
• Mulighed for indstilling af minimums og maksimums lysstyrke, reguleringshastighed, fadehastighed.
• Fem afbryderindgange som er fuldt programmerbare og som virker både med fjederpåvirket betjeningstryk eller almindelig afbryderfunktion.
• Indbygget effektmåler på hver kanal som kan overvåges gennem Shelly Smart Control app.
• Indbygget timerfunktion (trappeautomat funktion).
• Ugeplan og solopgang/solnedgang (astro ur) funktion.
Shelly-enheder virker 100 % lokalt og behøver kun et lokalt netværk for at virke. Shelly kan benyttes alene i Shelly Smart Control app eller med mere end 200 partnersystemer såsom Google Home, Amazon Alexa, Home Assistant, Samsung SmartThings, Athom Homey og mange flere.
Shelly Pro RGBWW PM kan tilsluttes til internettet eller det lokale netværk gennem LAN interface og/eller 2,4 GHz WiFi. Derudover har enheden indbygget Bluetooth ligesom resten af Pro-, Plus- og Gen3 enhederne, hvorfor den samtidig kan benyttes som gateway til Shelly Bluetooth-enheder.
OBS! Vi har modtaget informationer om dette produkt direkte fra vores leverandør, og derfor kan der være informationer, specifikationer eller priser, der ikke fremgår eller er misvisende. Hvis du har spørgsmål til produktet, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.